Klimadel
Aksiom Research
Klimadel er en podcastserie i fem afsnit om, hvad der sker med vores demokrati, når klimakrisen flytter ind i hverdagen.
Serien formidler indsigter fra forskningsprojektet KLIMA-DEL på CBS og undersøger, hvordan klimadeltagelse ser ud i praksis, når grøn omstilling bliver til lokale konflikter, borgerinitiativer og forsøg på at få reel indflydelse. Gennem cases, interviews og fortællinger kommer lytteren tæt på de mennesker, fællesskaber og myndigheder, der står midt i den grønne omstilling.
I podcasten møder vi borgere, klimaaktive, kommunale aktører og forskere, som på hver deres måde forsøger at navigere i de dilemmaer, der opstår, når klima ikke længere kun er et overordnet politisk spørgsmål, men noget, der mærkes i lokalsamfund, byudvikling og hverdagsliv. Serien undersøger både, hvorfor den demokratiske samtale nogle gange bryder sammen, og hvilke erfaringer der peger på bedre måder at engagere borgere og skabe reel indflydelse.